Sprogets død! Kan sprog blive en "truet art"?

Det anslås, at der i dag tales mere end 7.000 sprog på verdensplan. Men fremtidsudsigterne er ret skræmmende. Ifølge forskere vil så mange som 50% være forsvundet i 2100. Det er den hurtigste tilbagegang, der er registreret på dette område. Mellem 1490 og 1990 uddøde halvdelen af de sprog, der var i brug. Denne proces tog dog op til fem århundreder. Hvorfor skulle en lignende tilbagegang så nu nærme sig på mindre end et århundrede? Hvad er årsagerne til, at sprog forsvinder i dag, hvordan kan de reddes, og er det overhovedet det værd?

Sprog uddør hurtigere

Det er måske overraskende, men udryddelsesprocessen for sprog ligner meget udryddelsen af individuelle dyre- eller plantearter. Der er kun én væsentlig forskel. **Sprog uddør meget hurtigere ** Et sprog er tæt knyttet til de mennesker, der taler det. Så hvis der er mangel på talere, er det indlysende, at et sprog er ved at dø. I 2010 skabte 85-årige Boa Sr’s død, den sidste taler af Boa, overskrifter i medierne. Med hendes død døde sproget som helhed.

Tidligere har udryddelsen af sprog været tæt forbundet med fordrivelsen eller drabet på hele indfødte stammer, der talte et sprog. Nogle etniske grupper blev helt udslettet af europæiske smitsomme sygdomme, som de oprindelige folk i Afrika eller Amerika hidtil ikke havde kendt til.

I dag bruges sådanne brutale metoder ikke, men alligevel uddør mange flere sprog. Men hvorfor? Årsagen er globalisering. Talere af nichesprog beslutter som regel selv at lære det såkaldt dominerende sprog. At tale det giver langt større økonomiske (finde et job) og sociale (være i stand til at kommunikere med flere mennesker) muligheder. I USA og Australien er indfødte indianske og aboriginale sprog ved at blive fortrængt af det dominerende engelsk. Det er et sprog med meget mere social prestige, og evnen til at tale det er langt mere praktisk end kun at tale en lokal dialekt. Med kendskab til kun et nichesprog er det svært at forestille sig, at man overhovedet kan fungere i et større engelsktalende samfund.

Er latin i live?

Nu vil vi nok spørge os selv, hvad så med latin? Er det nødvendigt at kunne noget som helst? Latin er et dødt, men ikke uddødt sprog. Selvom man næppe kan finde personer, der har latin som modersmål, er det f.eks. et officielt sprog i Vatikanet. Der bliver hele tiden lavet nye dokumenter på det og tilføjet nye ord, som f.eks: “vis atomica” (atomenergi) eller “res inexplicata volans” (UFO’er). Latin er også meget vigtigt filologisk set. En række romanske sprog, såsom italiensk og fransk, blev skabt på basis af det. Desuden kan man finde ord af latinsk oprindelse i mange moderne sprog, herunder engelsk.

Kan et sprog blive genfødt?

Ja, det kan man godt. Det bedste eksempel er hebraisk. De færreste ved, at hebraisk ikke fungerede som talesprog i mange århundreder. Det blev kun brugt i den hebraiske liturgi. Det var først i det 19. århundrede, at hebraisk begyndte at blive talt i Palæstina af et lille antal mennesker. Den virkelige genoplivning kom med grundlæggelsen af staten Israel i 1948. Man begyndte at undervise intensivt i hebraisk i skolerne. Jøderne opgav deres tidligere sprog, såsom jiddisch eller ladino, til fordel for et genoplivet hebraisk. Satsningen på at genoplive sproget blev en stor succes.

Er det værd at redde truede sprog?

Mange forskere beklager sig over, at sprog uddør. Konsekvensen af denne proces er, at hele den kultur, der er forbundet med et sprog, forsvinder. Der tages forskellige initiativer for at bevare den sproglige rigdom i verden. Der lægges vægt på uddannelse af den yngre generation. Takket være sådanne foranstaltninger er irsk blevet genoplivet, og undervisningen i walisisk i skolerne har ført til, at den yngre generation taler det meget bedre end deres forældre og bedsteforældre.

Der er også andre motiver end de kulturelle til at redde truede sprog. Det sker ofte af politiske årsager. Brugen af ens eget sprog betragtes som et vidnesbyrd om nationalt særpræg og giver grund til at søge politisk autonomi. Eksempler herpå er baskisk eller catalansk og aktivisternes aktiviteter på disse sprog.

Endelig kan man støde på stemmer, der ikke ser nogen mening i at holde visse sprog i live. Lingvisten John McWhorter er af den opfattelse, at udryddelsen af sprog er en naturlig proces. Når en gruppe af sprogbrugere forsvinder, bliver selve sproget også ubrugeligt.

Så er det værd at kæmpe for nichesprog, eller er det bedre at fokusere på at lære mere praktiske sprog? Beslutningen er op til hver enkelt af os.