I hvilken alder er det bedst at lære et fremmedsprog?

Lær fremmedsprog allerede i dag! Vælg her, hvilket sprog du gerne vil lære:

I hvilken alder er det bedst at lære et fremmedsprog?

I hvilken alder er det bedst at lære et fremmedsprog?

Hvornår skal man begynde at lære et fremmedsprog?

Det vil absolut ikke være et misbrug, når vi siger, at jo tidligere jo bedre. Ifølge en nylig undersøgelse foretaget af amerikanske forskere opnås de bedste resultater, når indlæringen starter allerede før 10-årsalderen. Det såkaldte “vindue” i tilegnelsen af fremmedsprog lukker omkring 18-årsalderen. Biologiske forhold i hjernen, men også sociale faktorer er ansvarlige for dette.

**Men betyder det så, at voksne ikke kan lære sprog?

Nej, absolut ikke!

Børn har det lettere

Det er sandt, at et barns hjerne er langt den mest absorberende og den hurtigste til at assimilere ny viden. Børn lærer hele tiden. De lærer ikke kun om sprog, men også om hele verden, nye stimuli, genstande og følelser. Læringsprocessen bliver derfor naturlig.

I stigende grad taler man ikke om læring alene, men faktisk om en model for tosproget opdragelse. Det gælder ikke kun for børn, der er født ind i flersprogede familier. Et fremmedsprog kan allerede “introduceres” for et spædbarn. Det er nok at spille yndlingssange eller se tegnefilm på det fremmede sprog.

De stadig mere populære tosprogede børnehaver, hvor barnet har daglig kontakt med fremmedsproget, hjælper også med læringsprocessen.

Står skolen i vejen for læring?

Det er værd at overveje, hvad der - ud over biologiske faktorer - er årsagen til, at indlæringsevnen falder efter 18-årsalderen.

Forskerne nævner nogle sociale faktorer. Når vi når ungdoms- og voksenalderen, bliver vores tid mere og mere værdifuld. Overskuddet af ansvar, der falder på os, og stimuli af andre slags kan påvirke indlæringsevnen betydeligt.

Stress og træthed bidrager også væsentligt til et fald i hjerneaktiviteten. Hos teenagere og unge mennesker bliver stress og træthed i stigende grad nævnt som en slags civilisationssygdom. Skole, eksamener og høje forventninger fra forældre eller det nærmeste miljø er også stressfaktorer. Traditionelle sprogindlæringsmetoder, som bruges i skolen, kan endda betragtes som undertrykkende. Baseret på den kedelige indlæring af regler og ordforråd, bliver det kedeligt og dermed meget trættende. Under disse forhold er det svært at opnå gode resultater og en optimal hjernefunktion.

Ved traditionel indlæring begynder stimuleringen af hjernehalvdelene at blive begrænset. Dermed udelukkes hukommelsesfremmende faktorer som association og sensorisk følsomhed fra processen. Derudover er den konstante vurdering, som læring i skolen eller på universitetet er baseret på, en kilde til stor stress.

Det er trist at sige, men i dag lider de fleste unge mennesker af et overskud af kortisol (stresshormon), som er ansvarlig for mange sygdomme og bestemt ikke letter indlæring eller endda hverdagsfunktion.

Mange erfarne lærere mener, at unge mennesker er fremragende kandidater til sprogindlæring. Derfor bør man ikke ændre emnet for indlæringen, men selve metoden. Det er værd at satse på associationer, auditive og visuelle stimuli på flere niveauer og nødvendigvis bryde med forældet udenadslære.

Der findes mange metoder på markedet, som er mere i tråd med de unges livsstil. I stedet for at hive en stor lærebog frem på vej til skole eller arbejde, kan man bruge sin telefon eller tablet. Nye apps tilbyder også korte, hjerneløse øvelsesserier. Det er logisk, at vores hjerne har en begrænset kapacitet til at fokusere. Den optimale indlæringstid er 20-30 minutter.

Det er ikke kun børn, der ikke kan lide at gå i skole!

I modsætning til hvad man skulle tro, er det også voksne og ældre mennesker, der har en aversion mod traditionel læring. Selvom de selv fortæller deres børn eller børnebørn, at det er vigtigt at lære, vil de selv være tilbageholdende med at vende tilbage til skolebænken. De har ofte gode minder fra deres unge år, men mere på grund af mennesker eller begivenheder end selve læringsprocessen.

Når vi bliver ældre, bliver vi mere uafhængige, også økonomisk. Derfor er det svært for os at forlige os med en model, hvor nogen outsourcer opgaver eller dømmer os. Mange voksne er tilbageholdende med at lære nye ting eller fremmedsprog, netop fordi de har en negativ association til selve skolen. Alene tanken om at skulle finde bøger og kuglepenne frem får dem til at føle sig svage. De forbinder læring med træthed, stress og kedsomhed. Desuden mener de ikke, at de har tid til at studere. De har deres arbejde og familieforpligtelser, som begrænser dem en hel del.

Men hvad nu, hvis det viste sig, at man kunne studere hjemme i sofaen i bare 20 minutter om dagen? Mange ville benytte sig af dette alternativ, men det er vigtigt at kende til det. Nye læringsmetoder i form af programmer og applikationer tvinger os ikke til at forlade vores hjem. Du kan studere komfortabelt på din telefon eller computer når som helst: på vej til arbejde, i en reklamepause, eller mens du venter på, at vandet koger til te.

Det er en helt ny mulighed, som er værd at benytte sig af, om ikke andet så i en prøveperiode. Desuden er læringsapps ikke dyre og belaster derfor ikke vores budget.

Er pensionering slutningen på livet?

(/assets/uploads/shutterstock_1544443673.jpg)

Den gruppe, der er sværest at aktivere til sprogindlæring, er pensionisterne. Den gængse opfattelse er, at man i en vis alder ikke længere kan lære noget nyt, og at der faktisk heller ikke er brug for ny viden.

Det er værd at huske på, at pensionisttilværelsen i gennemsnit varer 20 år. Skal vi derfor nedtone en så lang periode og koncentrere os om at bo hjemme?

Efter et udmattende arbejdsliv kommer der en tid, hvor man kan slappe af. Så er det muligt at forfølge planer, som man ikke havde tid til før. I højtudviklede samfund er det normen at rejse som pensionist. Sprogfærdigheder er nyttige på disse rejser. Når du går på pension, har du også mere tid, som du kan bruge fornuftigt.

Undersøgelser viser, at jo mere vi lærer, jo længere lever vi. At lære sprog i alderdommen er godt for hjernen. Det bremser aldringsprocessen og reducerer risikoen for geriatriske sygdomme. Hvis det ikke er for rejsen, er læring derfor godt for dit helbred.

Desuden bliver verdens grænser mere og mere udviskede. Hvem har ikke en udlænding i familien nu om dage? Det er altid godt at kunne kommunikere med sine børnebørn på deres modersmål.

Det viser sig, at det ikke er alderen, der er nøglen til at lære sprog, men den rigtige metode. Man kan og bør lære sprog i alle aldre.

**At lære sprog har mange fordele, fra økonomiske til sundhedsmæssige.

Bestem selv, hvilke af dem der er vigtigst for dig.

Gå i gang med at lære sprog med det samme. Det tager kun 15 minutter om dagen!



Læs vores andre artikler


Gå i gang med at lære sprog

Trin 1/3: Udfyld formularen nedenfor for at gå i gang med at lære sprog

Vælg venligst dit opholdsland
×

Kan du lide det, du læser?

Vent! Inden du forlader os, vil vi give dig en gave

Skriv dig på vores mailingsliste og få meddelelser om vores nye, spændende artikler direkte i din indbakke.

Skriv dig på vores mailingsliste og få meddelelser om vores nye, spændende artikler direkte i din indbakke.

Kun lige nu, som tak for at skrive dig på vores mailingsliste kan du få en e-bog om fremmedsprogsindlæring helt gratis (normalt koster den 49 $!).

Du vil blandt andet kunne læse:

  • Kan man lære et fremmedsprog ved selvstudium?
  • Hvordan kan man udvide sit ordforråd?
  • Hvad er 3 måder for at bekæmpe dovenskab, når man er i gang med at lære et fremmedsprog?

Vi afsender ikke SPAM. Du vil højst modtage 2 beskeder om ugen.