Forhindrer ordblindhed sprogindlæring?

Dysleksi er en form for indlæringsvanskelighed. Der er vokset mange myter og misforståelser op omkring det. Indtil for nylig blev ordblindhed betragtet som en slags “handicap”, og de ramte blev set som mindre i stand til at lære. Man mente, at eftersom ordblinde tydeligvis havde problemer med at skrive deres modersmål korrekt, var det så meget desto mere problematisk for dem at mestre et fremmedsprog.

Intet kunne være længere fra sandheden.

** Er ordblinde i stand til at lære fremmedsprog?

Ja, absolut. Men nøglen er tilgangen til læring og den metode, der vælges i overensstemmelse hermed.

Det er rigtigt, at det kan være problematisk at lære at stave korrekt, huske undtagelser og lære tørre grammatiske regler. Ordblinde har svært ved at forstå, at én lyd kan staves med mere end ét bogstav, og at et bogstav kan svare til mere end én lyd. Vanskeligheder med at læse, forstå lange tekster og omarrangere bogstaver og stavelser er også karakteristisk for mennesker med denne tilstand.

Så vi kan godt lægge de traditionelle metoder til side, der er baseret på at læse lange dialoger, oversætte tekster, huske undtagelser og grammatiske regler. Alt dette overvælder og tager modet fra den ordblinde.

Lad os se på den højre hjernehalvdel

Den venstre hjernehalvdel er ansvarlig for alle de færdigheder, der er nævnt ovenfor. Lad os glemme den et øjeblik og fokusere på den højre del af hjernen, som er enhver ordblindes ven. Den højre hjernehalvdel er ansvarlig for at huske lyde, billeder og følelser.

For ordblinde er den ideelle indlæringsmetode memorering ved interaktion. Fokus bør være på at associere et ord med en lyd eller et billede for at skabe den rette integration mellem højre og venstre hjernehalvdel. Kombinationen af voiceover-optagelser, korte sætninger og billeder bliver den ideelle mnemoteknik.

Ikke flere undtagelser fra grammatik og udenadslære

Den traditionelle undervisningsmodel er “tør”, rent teoretisk. Skolens domæne er indlæring af grammatiske regler og undtagelser. For den ordblinde bør fokus være på praksis.

Kommunikativ praksis. Burde kommunikation ikke være det vigtigste mål for sprogindlæring?

Vi lærer at tale, at tale med folk. Til dette formål fungerer det bedst at lære ord sammen med deres brug i specifikke sætninger. Ideelt set kan ord og sætninger gentages frit, et hvilket som helst antal gange.

Tilbage til rødderne

Nøglen til succes er såkaldt “naturlig” sprogindlæring.

Har du nogensinde undret dig over, hvordan børn lærer deres modersmål? Vi lærer jo ikke en toårig, hvad kasus, imperativ eller datid er. Så hvorfor skulle vi lære alt dette til en ordblind eller anden nybegynder i et fremmedsprog?

Den mest lovende metode er derfor ren undervisning af enkelte ord og sætninger. Grammatiske strukturer bliver brugt i praksis, og derfor begynder vi at bruge dem ubevidst.

Hver person har sine egne individuelle læringspræferencer. Mange mennesker befinder sig helt sikkert i den klassiske læringsmodel. Men lad os ikke glemme, at det er muligt at gøre tingene anderledes.

Ulemperne ved den klassiske model for sprogundervisning kommer i stigende grad til udtryk i videnskabelige kredse. Frem for alt beskylder forskerne den for at være ineffektiv. De har en tendens til at foretrække den naturlige metode. Den er helt sikkert hurtigere, mere praktisk og mindre undertrykkende.

**Det er ikke kun et alternativ for ordblinde.