Karneval - skjulte hemmeligheder!

De fleste forbinder karneval med overdådige baller, maskerader og skøre samba-shows i Rio de Janeiro. Men det falder ikke mange ind, at disse vovede og ofte sprutfyldte festligheder er tæt forbundet med den kristne religion.

Hvordan forholder kirkens lære, som foragter druk og overspisning, sig til karneval, tænker du måske? Vi vil forsøge at forklare det kort.

I de fleste lande i verden er karneval en periode, der er tæt knyttet til den liturgiske kalender. Det begynder normalt på Helligtrekongersdag og slutter på Askeonsdag, som går forud for påsken.

Karnevalets rødder er uklare, men det er kendt, at det går langt tilbage i tiden. Nogle siger dybere end kristendommen selv. De finder paralleller mellem karneval og det romerske Sturnalia eller det græske Dionysia. Sikkert er det dog, at karnevallet triumferede i middelalderen.

Syndens festival

Det vil ikke være et misbrug, hvis vi kalder karnevallet en slags fejring af synder. Forskere mener, at de årlige lege ud fra et kristent synspunkt skulle have en didaktisk funktion og ganske eftertrykkeligt illustrere alle de største menneskelige laster. Derfor var middelalderens karnevaler kendetegnet ved en overflod af alkoholiske drikke og usofistikeret mad.

På den anden side fungerede karnevallet også som en slags social ventil. Det gav afløb for forbudte hverdagsfølelser. Det var en tid, hvor man kunne slappe af, eller, for at sige det i daglig tale, en chance for at slippe dampen ud i et samfund, der var underlagt mange forbud. Set fra myndighedernes synspunkt var denne måde at slippe undertrykte følelser løs på ganske sikker, da den var kontrolleret og strengt tidsbestemt.

Før i tiden var karnevallet en slags omvendt verden. Alle kunne overskride de grænser, der normalt er umulige, og for en stund blive til en helt anden person. Derfor har karnevalet tradition for at klæde sig ud og bære masker. Det gjorde det muligt for en simpel bondekone at blive aristokrat og for en bonde at blive biskop.

I dag har karnevallet ikke længere denne funktion, det er blot en periode med ubekymret sjov og en tid med ekstraordinær velstand for mange klubber, restauranter og selskabslokaler. Elementer af de traditionelle lege er dog bevaret til i dag. Så ved at huske på karnevalets rødder, kan det være lettere at forstå de noget chokerende karnevalsskikke.

**Her er et par af dem!

Venedig - mellem liv og død

Masker er et symbol på Venedig. Så det kommer ikke som en overraskelse for nogen, at de er hovedattraktionen i det lokale karneval. Karnevallet i Venedig er et af de største i verden og har en meget lang tradition.

Tilbage i det 18. århundrede varede festlighederne helt op til en måned. Den ulidelige larm og tumult blev håndteret af Napoleon, som forbød karnevallet. Det vendte dog tilbage i 1980 og varer nu i 10 dage.

Venetianske festligheder kan beskrives som raffinerede. Forklædningerne er elegante masker, parykker og kostumer. Den vigtigste arena for festlighederne er Markuspladsen. Men der er også masser af cirkusforestillinger.

Højdepunktet er den såkaldte tyrkerflugt eller engleflugt (på grund af vingerne, der er fastgjort til kostumet). Showet involverer en akrobat, der klatrer op i klokketårnet på Markuskirken, som derefter sænkes ned på pladsen. Det er et meget spektakulært og til tider chokerende fænomen. I det 17. århundrede klatrede en akrobat op i tårnet med en hest, og en anden gang med en båd for at simulere luftsejlads. Desværre har der også været tilfælde, hvor folk har betalt for morskaben med deres liv.

Trinidad og Tobago - Afrika forenes

Vi ved alle, at man kan have det sjovt til sambaens rytmer, men i nogle regioner af verden er afrikanske danse ved at vise vejen. Som for eksempel i Port-of-Spain - hovedstaden på øerne langs Venezuelas Trinidad og Tobago.

Her danses der til calypso - musik af afrikansk oprindelse, som er populær i Caribien - hele måneden. Danseshowene forener byens afrikanske, asiatiske, indiske og europæiske befolkning af forskellige trosretninger. Ingen kan modstå de farverige danseoptog.

Patras - kvindernes triumf

Patras er en af de største byer i Grækenland. Det er her, karnevalsfestlighederne er koncentreret. Legene her har en ret lang tradition og har fundet sted regelmæssigt i mere end 160 år. Bortset fra masker, boder og smukke kostumer, som man finder i andre dele af verden, er de græske festligheder kendetegnet ved to interessante traditioner.

Den ene er afbrændingen af karnevalskongen, som er kulminationen på hele festlighederne. Den anden skik er de såkaldte Bourboulia - dansefester, hvor kvinder kommer uden deres partnere. De er fuldstændig uigenkendelige, klædt i sorte gevandter fra top til tå. Det er dem, der vælger deres dansepartnere og bestemmer, hvem de vil hygge sig med under eftermiddagens underholdning.

Tenerife - begravelsesatmosfære

På grund af karnevalets karakter er Santa Cruz (hovedstaden på Tenerife) kendt som et lille Rio. Der synes ikke at være nogen ende på de storslåede kostumer og danseshows. I denne periode er alle kontorer lukket, og butikkerne er kun åbne før middag. Karnevallet synes at vandre og sprede sig til andre byer.

Denne galskab får dog en ret overraskende afslutning. En gruppe sortklædte sørgende ledsager en …enorm sardin på dens sidste rejse. Fiskeattrappen, der er lavet af papir og træ, druknes i havet. Det er en symbolsk afsked med vinteren.

Oruro - et brag af en fest

En af de mest interessante festivaler finder sted i den bolivianske by Oruro. Dens rødder går stadig tilbage til indianernes tro. De katolske spaniere, som kom hertil i det 17. århundrede, forbød fejringen af en hedensk festival. Men som det ofte er tilfældet, viste traditionen sig at være stærkere og fortsætter den dag i dag i en let modificeret form.

Festivalen er nu anerkendt som en kristen festival til ære for Jomfru Maria. Det er den perfekte undskyldning for vilde fester, overhældning med vand og skum. Der er heller ingen mangel på dans.

I dette tilfælde er det “Diablada”, eller “djævlenes dans”. Den ledes af en danser klædt ud som Satan og en anden klædt ud som ærkeenglen Michael. Hoveddanserne følges af andre, der er klædt ud som djævle. Officielt er dansen et symbol på ærkeenglens sejrrige kamp mod Lucifer. Uofficielt ses fejringen som en tilbedelse af djævlen, som siges at identificere den præcolumbianske gud for underverdenen, Huari.

Vi kan dog sige, at karneval inspirerer til mere end bare rejser og sjov. Dette - tilsyneladende - enkle budskab viser sig at være et meget mere komplekst fænomen. **Karnevalstraditionerne rummer stadig mange hemmeligheder.