Alverdens alfabeter! Hvorfor skriver vi på forskellige måder?
Folk over hele verden taler ikke kun forskelligt, men skriver også forskelligt. De fleste sprog fungerer ikke kun i tale, men også i skrift. Talesprog skrives ved hjælp af et bestemt system, som oftest kaldes et alfabet.
**Det er dog ikke alle sprog, der har et alfabet ** Det er blandt andet tilfældet med kinesisk. Det betyder dog ikke, at kineserne ikke har deres egen skrift.
Skriftsystemerne for et talt sprog er opdelt i:
- alfabeter.
- stavelsesbøger.
- logografiske skrifter.
Alfabetet er det mest almindelige system til registrering af tale. Dets navn stammer fra det græske sprog, nærmere bestemt de to første bogstaver i alfabetet: alfa og beta. Helt enkelt er et alfabet en samling bogstaver, der repræsenterer vokalerne og konsonanterne i det talte sprog. Der findes 23 alfabeter i verden. Blandt de vigtigste er det latinske alfabet og det kyrilliske alfabet. Alene det latinske alfabet har 54 nationale varianter, og det kyrilliske alfabet har 26.
Det populære latinske alfabet bruges til at skrive sprog som engelsk, tysk, spansk, italiensk, fransk og de fleste europæiske sprog.
Det kyrilliske alfabet er derimod populært i Rusland og de øst- og sydslaviske lande. Det bruges også af nogle asiatiske lande, der var en del af det tidligere USSR.
Stavelsesskrift er igen et system, hvor ét skrifttegn svarer til en hel talt stavelse. Det er langt det mindst udbredte skriftsystem og anvendes hovedsageligt på nichesprog. Et eksempel på en syllabary er den kinesiske nüshu-skrift.
Navnet betyder netop “kvindelig skrift”. Dette system har en historie på over 400 år. Det blev brugt i det sydlige Kina og blev kun brugt af kvinder i Hunan-provinsen. Det var en slags chiffer, som kvinderne i området kunne bruge til at kommunikere.
Desværre er nüshu-skrift ved at være en død tradition. Der er ikke længere nogen brugere, der har lært dette system på den traditionelle, hjemlige måde. Udryddelsen af denne tradition var også påvirket af den kinesiske kulturrevolution, som betragtede nüshu-skrift som et levn. Alle tekster skrevet i dette system blev derfor konsekvent destrueret.
I logografisk skrift svarer tegnene til hele ord eller morfemer. Denne type skrift blev brugt af de ældste kendte kulturer. Vi taler om sumerisk kileskrift, egyptiske hieroglyffer eller mayaskrift.
Sådanne systemer findes dog også i moderne sprog. Et eksempel er den kinesiske skrift. Den består af tegn, der svarer til stavelser, men som også har en særskilt betydning som et helt ord. Man ved ikke præcis, hvornår skriften opstod, men senest for 4.500 år siden. Den blev senere tilpasset til at skrive andre asiatiske sprog, såsom japansk og til en vis grad koreansk.
Forskellen i sprogskrift handler ikke kun om systemet. Oftest skrives det fra venstre mod højre. Men der er sprog, som f.eks. arabisk, hvor skriften er omvendt fra højre til venstre. Der er også sprog, hvor stavemåden er fra top til bund.